En aften med grøn mad, fællesskab og gode smage - Beder
ons. 16. jun.
|Peters Gartneri, Beder
Kom med til en aften, hvor I ikke bare spiser sammen – I er med til at skabe maden sammen
Tilmeldningen åbner 20. apr. 2027, 12.09


Tid og sted
16. jun. 2027, 17.30 – 21.30
Peters Gartneri, Beder, Ørnevænget 39, 8330 Beder, Danmark
Om eventet
En aften med grøn mad, fællesskab og gode smage
I inviteres til en hyggelig og anderledes aften, hvor I sammen med kokken Simon skal tilberede en grøn middag med råvarer fra Peters Gartneri.
Vi byder velkommen med en velkomstdrink og små grønne snacks foran Væksthuset.
I deles op i mindre grupper, som hver får en opgave i vores udendørs køkken. Kokkene har dog forberedt det meste på forhånd, så I kan gå direkte i gang, når I ankommer.
Nogle grupper får en tur i marken for at hente friske urter, blomster og andre råvarer. Undervejs hører vi om grøntsagerne og gartneriets specielle jordbrug med økologisk, regenerativ dyrkning og en særlig kundebondeordning.
Når maden er klar, samles vi omkring bordet i Væksthuset og nyder resultatet af jeres fælles indsats.
Som de på Peters Gartneri siger: ”En aften, hvor I ikke bare spiser sammen – I er med til at skabe maden sammen”.
📅Dato: 16. juni 2027
📍Sted: Peters Gartneri, Ørnevænget 39, 8330 Beder
⏰Tid: 17.30
Program:
Kl. 17.30 – Ankomst og registrering
Kl. 18.00 – Madlavning og hygge
Kl. 19.00 – Middag
Kl. 21.30 – Tak for i aften
SPONSORER: Billund Lufthavn

BEMÆRK
Arrangementet er kun for PATA medlemmer. Begrænset antal deltagere pr. bureau. Ved annullering mindre end 24 timer før arrangements begyndelse, uanset årsag, opkræves no show gebyr kr. 250,-.
Ved din tilmelding bekræfter du samtidig, at billeder taget af dig under arrangementet må offentliggøres på PATA´s hjemmeside, Facebook og Linkedin side samt i PATA's nyhedsbreve.
